Høring over udkast til to ændringsbekendtgørelser om betaling for myndighedsbehandling i Forsyningstilsynet efter lov om elforsyning og lov om gasforsyning (lavere gebyrsatser i 2025 på el- og gasområdet)

10-04-2025

Frist: 8. maj 2025

Forsyningstilsynet sender udkast til to ændringsbekendtgørelser om betaling for myndighedsbehandling i Forsyningstilsynet (gebyrer) i høring.

De to ændringsbekendtgørelser skal ændre de gældende gebyrbekendtgørelser og sætter gebyrsatserne for nogle af grundgebyrerne på el- og gasområder ned i 2025. Nedsættelsen har som overordnet formål at sikre, at Forsyningstilsynets gebyropkrævning svarer så præcist som muligt til de faktiske omkostninger, som Forsyningstilsynets opgaver medfører.

Forsyningstilsynet har udarbejdet et notat til hver af de to ændringsbekendtgørelser, der uddyber baggrunden for nedsættelsen/fastsættelsen af gebyrerne i forhold til de nugældende gebyrer. Baggrunden er et ønske om at skabe gennemsigtighed i gebyrfastsættelsen.

Høringsmaterialet består af følgende for såvel elområdet som gasområdet, dvs. to af hver:

  • Udkast til ændringsbekendtgørelse
  • Høringsliste
  • Høringsbreve, der beskriver baggrunden for høringen og de nye, lavere gebyrsatser for grundgebyrerne.
  • Bilag til høringsbrevet, der uddyber baggrunden for de nye gebyrsatser, der skal skabe gennemsigtighed i gebyrfastsættelsen

Indsendelse af høringssvar

Forsyningstilsynet anmoder interesserede om at indsende bemærkninger senest den 8. maj 2025, kl.12.00, pr. digital post via virk.dk eller borger.dk. Høringssvar bedes venligst adresseres til Henrik Chieu og påføres Forsyningstilsynets journalnummer 25/00714.

Høringen på el-området kan ligeledes tilgås via www.hoeringsportalen.dk.

Høringen på gas-området kan ligeledes tilgås via www.hoeringsportalen.dk.

Kontakt