Forsyningstilsynet har udarbejdet et udkast til afgørelse om fastsættelse af tillæg til spotprisen for 2026.
Ændringer til metoden
- Forsyningstilsynet har opdateret metoden for beregning af tillægget for små forbrugere, så det fastsatte tillæg baseres på de faktiske tillæg, som elhandelsvirksomhederne har indberettet til elpris.dk for produkter med variabel pris.
- Der fastsættes ikke et tillæg for ikke-timemålte forbrugere under 100 MWh, da alle forbrugere med årligt forbrug under 100 MWh har været fjernaflæste og timeafregnet siden 2021 § 2 i bekendtgørelse om fjernaflæste elmålere og måling af elektricitet i slutforbruget (BEK nr. 1358 af 3. december 2013).
Indsendelse af høringssvar
Forsyningstilsynet anmoder eventuelle interesserede om at indsende bemærkninger til udkastet senest den 25. november 2025 med digital post via enten virk.dk eller borger.dk. Høringssvar bedes venligst adresseret til Sofie Styrbæk Bringstrup og påføres Forsyningstilsynets journalnummer 25/01921.