Ændringerne vedrører alene bilag 2 til metoden, ”Viking Link Access Rules”. Energinet Systemansvar A/S har oplyst, at formålet med ændringerne er at lave en række tilpasninger, som indebærer en række materielle forbedringer for markedsaktørerne. Derudover har Energinet Systemansvar A/S oplyst, at formålet er at Viking Link Acces Rules regulerer en række forhold på samme måde som andre forbindelser mellem EU og UK, bl.a. IFA og IFA2. Endelig har de anmeldte ændringer til formål at indarbejde ændringer af EU-reglerne ”Harmonised Allocation Rules for long-term transmission rights”, som regulerer deltagelse i auktioner via JAO inden for EU.
Forsyningstilsynet gennemfører hermed en offentlig høring over ændringerne til metoden.
Følgende materiale er vedlagt høringen og kan hentes under ”Hent filer” her på siden:
- Energinet Systemansvar A/S’ anmeldelse af ændring af metode for Viking Link, bilag 2 ”Viking Link Access Rules”
- Bilag 2 ”Viking Link Access Rules” til metoden for Viking Link inkl. beskrivelse af ændringerne
Indsendelse af høringssvar:
Forsyningstilsynet anmoder interesserede om at indsende bemærkninger til det anmeldte forslag senest den 6. februar 2026 pr. digital post via virk.dk eller borger.dk. Høringssvar bedes venligst adresseres til Simone Reinhardt Nielsen og påføres Forsyningstilsynets journalnummer 25/02665/1.