Energinet anmeldte d. 13. marts deres ændringer til Energinets metode for indkøb af modhandelsenergi, som 1) udvider anvendelsen af intraday-markedet til indkøb af modhandelsenergi 2) udvider handelstidsrummet for faste aftaler om strukturel modhandel 3) inkluderer intraday auctions i definitionen af intraday-markedet 4) ændrer tidsfristen for aftaler om modhandel og 5) ændrer principperne for omkostningsdeling. Baggrunden for metodeændringen er derudover, at Energinet forventer et stigende antal polreverseringer på ældre HVDC-forbindelser, som kan øge den tekniske belastning på kablerne og øge risikoen for kabelhavari.
Indsendelse af høringssvar
Forsyningstilsynet anmoder eventuelle interesserede om at indsende bemærkninger til Energinets anmeldelse senest fredag den 17. april 2026 pr. digital post via kontaktoplysningerne her på siden. Høringssvar bedes venligst adresseres til Christian Koch Stjernberg og påføres Forsyningstilsynets journalnummer 26/00880.
Forsyningstilsynet opfordrer interesserede til at fokusere deres høringssvar på forhold, der vil kunne være relevante for tilsynets vurdering af, om anmeldelsen af metoden kan godkendes.