Forsyningstilsynet har sendt udkast til prisloft for opvarmet vand fra affaldsforbrændingsanlæg gældende for 2027 i høring. Prisloftet er fastsat på baggrund af bekendtgørelse om et prisloft og maksimalpris for opvarmet vand eller damp fra affaldsforbrændingsanlæg (BEK nr. 1479 af 2. december 2025)
Det beregnede udkast til prisloft er:
- 114 kr./GJ for affaldsforbrændingsanlæg uden elproduktion
- 109 kr./GJ for affaldsforbrændingsanlæg med elproduktion
- 105 /GJ for affaldsforbrændingsanlæg med leveringsaftaler fra før 1. oktober 2024
Det endelige prisloft meldes ud senest den 1. november 2026.
Høringsmateriale
Høringsmaterialet kan tilgås i menuen til højre. Materialet består af et høringsbrev samt tilhørende bilag med intervalberegninger for omkostningsspændet, retsgrundlaget for udmelding af et prisloft for opvarmet vand eller damp fra affaldsforbrændingsanlæg og de teknologibaserede udregninger.
Høringssvar
Fristen for høringssvar er den 26. oktober 2026.
Eventuelle høringssvar sendes til Forsyningstilsynet via Digital Post. Brug dette link til virk.dk til den digitale postkasse ”Forsyningstilsynet” (CVR 33750250). I emnefeltet bedes angivet ”Høringssvar affaldsvarmeprisloft, journalnr. 26/04032”.
Er det ikke muligt at sende høringssvar via Digital Post, bedes høringssvar sendt på mail til Forsyningstilsynets hovedpostkasse post@forsyningstilsynet.dk med kopi til chho@forsyningstilsynet.dk. I emnefeltet bedes angivet ”Høringssvar affaldsvarmeprisloft, journalnr. 26/04032”.
Spørgsmål
Eventuelle spørgsmål til prisloftet kan rettes til:
Eventuelle pressehenvendelser kan rettes til:
Kommunikationsrådgiver Jacob Klok
jakl@forsyningstilsynet.dk / +45 41 71 53 60