Det seneste offentliggjorte reguleringsprisindeks er fra 1. kvartal 2025. Et udsnit af data herfra er indskrevet i skemaet nedenfor.
Under 'Hent filer' her på siden er det ligeledes muligt at downloade en Excel-fil indeholdende det nyeste reguleringsprisindeks samt data fra alle de foregående år.
Forsyningstilsynet skal tage højde for pristalsudviklingen ved at anvende et sammenvejet indeks af lønandel og materialeandel. Ved transmissionsvirksomhederne, EL-TO og GAS-TO, benyttes et sammenvejet indeks af 50 pct. materiale og 50 pct. løn. Ved systemvirksomhederne, EL-SO og GAS-SO, benyttes et sammenvejet indeks af 10 pct. materiale og 90 pct. løn.
Lønindekset er Danmarks Statistiks lønindeks for virksomheder og organisationer for ansatte i industrien. Materialeindekset er Danmarks Statistiks prisindeks for indenlandsk vareforsyning.
Beregningen laves på baggrund af udviklingen i et løn- og nettoprisindeks fra Danmarks Statistik. Der beregnes et simpelt gennemsnit af stigningen i procentpoint i to indeks fra Danmarks Statistik, som næste kvartals reguleringsprisindeks fremskrives med. Herefter findes den procentvise stigning i reguleringsprisindekset, som er det pristal Forsyningstilsynet offentliggør. Disse tal beregnes i Excel-filen under 'Hent filer' her på siden, hvor der også kan findes information om udregningen.