De beregnede forbrugerpriser offentliggøres for alle varmeforsyningsvirksomheder, som har salg til slutbrugere. De udmeldte forbrugerpriser beregnes på baggrund af de realiserede samlede indtægter fra forbrugsafregningen, som deles med realiseret varmesalg og omregnes til kr./GJ.
Den beregnede forbrugerpris skal afspejle, hvad en forbruger gennemsnitligt betaler for varmen. Der kan imidlertid være individuelle forhold som f.eks. boligens størrelse, den lokale varmepris og øvrige forhold som naturligt varierer for forbrugerne inden for den enkelt varmeforsyningsvirksomhed.
De individuelle forhold gør, at den beregnede forbrugerpris ikke afspejler den varmepris, som en forbruger betaler for fjernvarmen.
De udmeldte beregnede forbrugerpriser for varmeforsyningsvirksomhederne er heller ikke nødvendigvis de samme varmepriser, som varmeforsyningsvirksomhederne selv beregner og anmelder til Forsyningstilsynet.
For mere information om det udmeldte forbrugerprisloft kan der henvises til udmeldelse af forbrugerprisloft
Spørgsmål
Eventuelle spørgsmål til forbrugerpriserne kan rettes til:
support-varme@forsyningstilsynet.dk
Eventuelle pressehenvendelser kan rettes til:
Kommunikationsrådgiver Jacob Klok
jakl@forsyningstilsynet.dk / +45 41 71 53 60