Prisstatistik 2. kvt. 2020

08-09-2020

I 2. kvartal 2020 var den gennemsnitlige samlede elpris for en forbruger med et årligt forbrug på 4.000 kWh på 207,90 øre/kWh. Dette er en betydeligt fald på 7,16 øre/kWh, i forhold til prisen i 1. kvartal 2020, som var på 215,06 øre/kWh. Elpriserne har således været faldende over perioden.

Elprisstatistikken angiver den gennemsnitlige elpris for husholdninger samt små virk-somheder i Danmark. Elprisen består af en række elementer: handelsselskabets el-pris, abonnement, netabonnement, nettarif, transmissionstarif, afgifter, PSO og moms. Den samlede elpris varierer mellem de forskellige netområder, pga. forskelle i nettarif-fer og netabonnement. Elprisen varierer også mellem de over 100 elprodukter, som forbrugerne kan vælge imellem og mellem Øst- og Vestdanmark.

Elprisstatistikken afløser de to tidligere elprisstatistikker, Energitilsynet udgav før 2016. Med afskaffelsen af forsyningspligten den 1. april 2016 er det ikke længere hensigts-mæssigt at udgive to separate statistikker for henholdsvis forsyningspligtprodukter og handelsprodukter. Elprisstatistikken for større virksomheder med over 100.000 kWh i årligt forbrug er samtidigt overgået til Energistyrelsen.

Elprisstatistikken viser den gennemsnitlige elpris i øre pr. kWh for en forbruger med et årligt forbrug på 4.000 kWh. Detailprisen for el er i en årrække blevet angivet med ud-gangspunkt i et forbrug på 4.000 kWh. 4.000 kWh er også tæt på det faktiske gennem-snitlige forbrug for en skabelonforbruger i Danmark. Alle forbrugere og virksomheder, som ikke er timemålte, er skabelonforbrugere.

Statistikken kan findes her på siden under 'Hent fil'.

Elprisstatistikkerne opdelt månedsvis fra 2006 og frem findes her