Forsyningstilsynets nye statistik for prisudvikling i tredje kvartal 2023 viser også, at den kommercielle elpris udgjorde ca. 36 pct. af den samlede pris i 3. kvartal af 2023. Det er et fald på 18 procentpoint fra 2. kvartal 2023, hvor den udgjorde ca. 54 pct.
Ud over den kommercielle elpris består den samlede regning også af betaling til netselskab og Energinet, samt moms og elafgift, som altså nu er tilbage på sin fulde højde.
Kvartalsstatistikken opgør også udviklingen i de forskellige produktkategorier, som fremgår af elpris.dk: fastpris-, variabel-, og klimaprodukter. Gennemsnitsprisen for alle produktkategorierne er steget svagt i 3. kvartal 2023 i forhold til 2. kvartal 2023.
Elprisstatistikken er ført siden 2006, og ved at downloade denne fil kan man danne sig et overblik over, hvordan de gennemsnitlige priser på el har udviklet sig siden da.